Case: Servicefirmaet implementerer fieldservice som optimerer arbejdsorganisering

Om Servicefirmaet

Servicefirmaet har siden 1989 tilbudt kvalitetsrengøring og ejendomsservice til boligforeninger, institutioner og virksomheder i Storkøbenhavn. De hjælper med alt fra vinduespudsning, trappevask, viceværtopgaver til gartnerarbejde og snerydning. Service Firmaet er en familiedrevet forretning med ordentlighed som deres varemærke, og som ydermere gør en indsats for at passe på miljøet ved at have fokus på skånsomme produkter og reduktion af deres CO2 bidrag.

Læs mere om Servicefirmaet på  www.servicefirmaet.dk

Hvilke service behov ville man dække?

Gennem tiden er Servicefirmaet vokset til at være en virksomhed med cirka 40 medarbejdere, og derfor er der opstået et større behov for at effektivisere firmaets interne processer i forhold til de tidligere anvendte manuelle metoder såsom brug af outlook kalender og fysiske dokumenter.

Derfor var der behov for en nem og brugervenlig måde at koordinere og planlægge arbejdsopgaver for at undgå spildtid samt administrere timeregistrering og løn.
Der var specielt et ønske om en brugervenlig løsning som service-medarbejderne hurtigt kunne anvende, når de er på farten, og derfor var applikationen Field Service et oplagt valg.

Hvad blev resultatet?

Resultatet blev et hurtigt og nemt digitalt overblik over servicemedarbejderne, deres arbejdsopgaver og dertil hørende timeregistrering. Løsningen blev udviklet i Microsoft Dynamics 365 med fokus på Field Service til de administrative medarbejdere samt en skræddersyet Canvas app til servicemedarbejderne, hvor der blev lagt vægt på fordelagtigt brugeroplevelse for hurtig navigation af arbejdsordrer. Hertil var der også implementering af PowerBI til data-håndtering for ledelsen i forhold til timeregistrering og løn.

Processen med baltech

Det er altid Baltech’s ønske at implementere IT systemer som dækker alle kundernes behov samt, at processen bliver så ligetil, gennemskuelig og behagelig som muligt. Derfor var det vigtigt, at det var de samme medarbejdere, som var med hele vejen i processen, samt at kommunikationen var i top, og der blev bygget bro mellem det tekniske og det menneskelige. Udover møderne blev der brugt en fælles virtuel overblikstavle over processen, hvor både udvikleren og kunden hurtigt og nemt kunne kommentere, rette og organisere de enkelte detaljer og arbejdsopgaver i udviklingsprocessen.

Kort om Field Service

Field Service’s mission er at give medarbejderne de bedste vilkår for success i arbejdsdagen ved at gøre det lettere at administrere, planlægge og fuldføre serviceopgaver – både for servicemedarbejderen ude i felten og for de administrative medarbejdere – og derved optimere ressourcesforbrug og kommunikation. Her kan nævnes funktioner som bl.a. digitalisering af arbejdsordrer, faktureringsfunktioner, tidssporing, en brugervenlig mobil applikation for servicemedarbejderne samt analyseværktøjer.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Har din virksomhed også behov for en løsning til at systematisere og optimere jeres arbejdsstyring via process-automatisering og planlægningsalgoritmer? Eller har du andre behov og overvejer, om en løsning baseret på Dynamics 365 kunne være svaret?

Kontakt os